Historiske nummerplader – lidt baggrund

 I 2026 er det 50 år siden vi fik de reflekterende nummerplader og det er snart 30 år siden vi fik mulighed for historiske nummerplader.   

 

 Historien

1. april 1976 var officielt den første dag hvor politiets motorkontorer begyndte at udlevere de reflekterende nummerplader. Vi ved nu at der var motorkontorer der løb tør for emaljeplader før tid og tyvstartede ligesom man brugte det eksisterende lager af emaljeplader op før man udleverede refleksplader.   

 

FDM havde faktisk i mange år plæderet for at de gamle emaljeplader blev udskiftet med moderne reflekterende nummerplader og jeg skal da ærligt indrømme, at da jeg indregistrerede min 1937 Ford Junior igen i maj 1976 netop ved motorkontoret i Nærum var jeg godt tilfreds med at jeg fik refleksplader, for jeg var enig med FDM med det sikkerhedsmæssige aspekt i at der nu sad en stor hvid reflekterende plade bag på bilen. Jeg brugte den som dagligt køretøj dengang.  

 

Ude i Vanløse sad en mand, Svend Dråby, og skumlede over at disse ”forfærdelige nummerplader” var eneste mulighed at sætte på de fine gamle biler og motorcykler. ”Man sætter heller ikke en Rembrandt i en skifteramme!” som han sagde. Man kan sige at 2 bogstavs emaljeplader til en Ford A jo heller ikke var historisk korrekt, men lad nu det nu hvile.  

 

Svend startede faktisk allerede i1973 et korstog for at få indført at man kunne få ”Historisk korrekte nummerplader” til de gamle biler og det kom lidt til at ligne Don Quijotes kamp mod vindmøller, men i 1997 – efter 24 års utrættelig kamp med møder med embedsmænd, politikere og ministre kom gennembruddet. I lov nr. 468 af 10. juni 1997 blev muligheden for historisk korrekte nummerplader tilføjet til Færdselsloven, der dengang også regulerede registrering af motorkøretøjer.

 I de første mange år var det kun køretøjer indregistreret 1. gang før 1. april 1958 der kunne få historisk korrekte nummerplader.   

 

I 2011 blev ordningen udvidet til at omfatte alle emalieplader til personvogne frem til 1. registrering før 1. april 1976 og i starten med muligheder for alle numre dog i princippet begrænset til hvor man nåede til i sin tid i de forskellige nummerserier og selvfølgelig om nummeret var ledigt.   

 

Seneste udvidelse skete 1. april 2020 hvor i princippet alle køretøjstyper indregistreret før 1. april 1976 kan få historiske nummerplader. Desværre skete reserveringen af numre først lige før idriftsættelsen, så rigtig mange af de relevante og nu reserverede nummerserier var allerede i brug på moderne registreringer. Det er selvfølgelig meget beklageligt.

Både ved bestilling af historiske nummerplader hos Motorstyrelsen og af erklæringer hos Motorhistorisk Samråd er der mulighed for at anføre et forslag til et registreringsnummer. Erfaringerne med det sidste indikerer, at kendskabet til hvordan nummerpladerne var forvaltet i sin tid er mere og mere ukendt. Efter nærmere funderinger er det måske alligevel ikke så mærkeligt, for det er jo snart 47 år siden man indførte de hvide refleksplader og 58 år siden man indførte det centrale motorregister. Før den tid var registrene lokale på de enkelte motorkontorer, enten i form af en stor bog i folioformat eller kartotekskort. Så der er jo en hel eller måske endda to generationer af entusiaster for hvem historiske nummerplader er virkeligt historiske.  

 

Hele ideen bag de historiske plader fra Svend Dråbys side var, at det med dem skulle være muligt at fuldende en original fremtræden af et køretøj, der måske er brugt mange tusinde kroner på at bringe køretøjet tilbage til det oprindelige udseende. Det er også derfor der i lovens §75 stk. 2 står   

 

”En historisk nummerplade er en nummerplade af en type og med et registreringsnummer, der svarer til køretøjets art og tidspunktet for køretøjets første registrering eller senere…”  

 

MhS fik tilføjet ”eller senere” for nogle år siden for at legitimere kvadratiske bagplader på Fiat, Jaguar og VW fra før 1. april 1966. Kvadratiske plader bagpå kom først med indførslen af Centralregisteret i perioden 1966 – 1968. Det er sådan set også helt legitimt hvis man restaurerer sit køretøj til en ”tilstand” senere end første registreringsdato for eksempel fordi den var ombygget på en eller anden vis og er mere kendt i denne form.

 

Fra man begyndte med registrering af motorkøretøjer i 1903 og frem til 1. april 1958 var registreringsnumrene opbygget af et amtsbogstav og 1 – efterhånden 6 cifrede numre. Amtsbogstaverne blev tildelt i august 1903. Inden for hvert amt var der flere politikredse og disse kunne igen være opdelt i flere registreringsområder omkring et motorkontor. Hver politikreds fik af Justitsministeriet tildelt nogle nummerserier og disse nummerserier var så igen fordelt på de motorkontorer der var i politikredsen. Selve registeret var ikke et centralt register som vi har i dag, men hvert motorkontor registrerede og forvaltede de nummerserier de var tildelt. Registeret bestod af såkaldte motorjournaler der var store bøger i folioformat. Når et køretøj skiftede ejer, men beholdt nummeret (det skete faktisk oftest) stregede man ejeren ud og skrev en ny linje med den nye ejers data:  

 

 

Da registreringen var analog med pen og papir kunne man ændre både ejerdata og køretøj enten hver for sig eller begge. Det vil sige at ejeren kunne beholde registreringsnummeret hvis man ønskede det og flytte det over på et nyt køretøj, men som det ses af ovenstående skete det sikkert lige så ofte at køretøjer blev afmeldt og nummerpladerne afleveret. Her blev de genbrugt hvis de ellers var i god stand ved nyregistreringer eller især ved omregistreringer ved tilflytning. Det var jo sådan at køretøjet skulle være registreret ved det motorkontor der hørte til ejerens bopæl og flyttede man til et andet registreringsområde, skulle køretøjet afmeldes det ”gamle sted” og indregistreres hos motorkontoret det nye sted. Dette var gratis og man havde derfor ikke krav på nye nummerplader.  

 

Desværre er det kun ganske få motorjournaler der er bevaret. Det er helt exceptionelt at den fra Helsinge har overlevet. Derfor kræver det at ejeren i dag via fotos eller original registreringsattest kan dokumentere hvad det første (eller senere) nummer har været. Med 1 bogstavs plader er der ingen problemer med at numrene kolliderer med nye registreringer da disse jo har 2 bogstaver.   

 

Har man ikke denne dokumentation kan Motorhistorisk Samråd jo hjælpe med en erklæring vedrørende historiske nummerplader. Ud over viden om hvornår de forskellige nummerserier blev tildelt de forskellige motorkontorer har vi et større register af observerede daterbare registreringsnumre, så vi har en ret god ide om hvilke numre der udleveredes hvornår og hvor.  

 

Efterhånden nåede man op på 6 cifre i staden København og i Københavns Amt. Med de mange nummerserier var det også lidt bøvlet at holde styr på hvilket motorkontor man i Politiet skulle ringe til hvis man skulle finde ejeren til et køretøj. Københavns Politis efterforskningsafdeling udgav ligefrem et lille hæfte med alle disse nummerserier listet op for de forskellige motorkontorer med kontaktoplysninger.   

 

I tiden op til 1, april 1958 begyndte man i Justitsministeriet at planlægge et nyt system, hvor man i det store hele beholdt amtsbogstaverne, men tilføjede et bogstav mere til hvert motorkontor. Nogle af de store områder som København og Århus fil tildelt flere bogstavkombinationer.  

 

TekstfeltRegistreringen var stadig et lokalt anliggende, men nu skete det med kartotekskort for det nye system. De gamle bøger blev bevaret, men der blev ikke tilføjet nye registreringer. Der var stadig nummerserier, men nu var det forskellige nummerserier til de forskellige køretøjstyper og frem til centralregisteret var man gået lidt amok med nummerserier. Ikke mindre end 29 og nogle steder over 30 forskellige nummerserier. For eksempel var private motorcykler intervallet 10.000 – 16.999, personvogne  20.000 – 45.999, 50.000 – 59.499 combivogne (papegøjeplader) osv.  

 

Ved centraliseringen af motorregisteret startede man forfra med bogstavkombinationerne, men oversprang alle de kombinationer der var brugt til lokale serier. Derudover var der en række kombinationer der også blev forbigået som for eksempel BH, SS, KZ mm og bogstaverne I,O,Q,W, Æ,Ø og Å. De mange nummerserier bliver reduceret til godt det halve med 16 forskellige. For eksempel er private motorcykler 11.500 – 18.999, personbiler med 2 rektangulære nummerplader 20.000 – 59.999 og en ny -  personbiler med kvadratisk bagplade 60.000 – 77.999. De forskellige motorkontorer har fået forskellige serier af nummerplader tilsendt fra centralt hold efterhånden som de var ved at løbe tør, men der er så vidt vides ikke bevaret registreringer over hvilke motorkontorer der har fået tilsendt hvilke serier af nummerplader hvornår. Derimod råder Motorhistorisk Samråd over en oversigt over bogstavkombinationer fra centralregistertiden, hvornår de er taget i brug baseret på mange års observationer. De enkelte motorkontorer har jo været forskellige steder i bogstavrækken på et givet tidspunkt og de forskellige typer har heller ikke fulgtes ad, selv om man ved udarbejdelsen af nummerserierne har søgt at ramme nogenlunde. I 1966 har der nok stadig været en del registreringer af motorcykler, men de nåede til DJ, almindelige personvognsplader til EE og kvadratisk bagplade BN!

Omkring 1. april 1976 De nye reflekterende nummerplader blev officielt taget i brug 1. april 1976, men vi kan se at der er køretøjer med de nye plader (de startede med EH) der er indregistreret i de sidste dage af marts 1976. Det kan kun være ved motorkontorer der er løbet tør for sorte plader og da de nye jo har ligget i kælderen har de fået lov til at tyvstarte.   

 

Samtidig brugte man lageret af emealjepladerne op og det betød at man helt frem til 1978 kunne finde emaljeplader som tidligere nævnt. Et medlem af Ford A klubben – ”Panser-Henning” var, som navnet antyder, ansat ved Rigspolitiets færdselsafdeling i Nærum, hvor der også var motorkontor. Han bad de venlige damer på kontoret om ikke de kunne finde ud af hvor der stadig var sorte plader med kvadratisk bagplade tilbage og svaret var ”Kerteminde”. Så 3 mand fra Ford A klubben var en tur på Fyn for at indregistrere deres nyrestaurerede Ford A-er. Og Hennings Ford A er stadig indregistreret med de plader, selvom Henning desværre ikke længere er iblandt os.

 

I lovgivningen er man imidlertid nødt til at have en fast dato, så derfor vil køretøjer, der efter 1. april 1976 bevisligt fik sorte plader som første registrering ikke kunne få historiske plader. Det vil til gengæld de få der fik hvide plader før 1. april 1976. Ikke helt historisk korrekt kan man anføre, men bl.a. derfor slettede man også ordet ”korrekt” i både loven og bekendtgørelsen.  

 

Efter 6. juni 2012 Ved idriftsættelsen af det nye digitale motorregister (DMR) vendte man endnu en gang bøtten, men denne gang springer man ingen brugte bogstavkombinationer. Man var nået til ZZ og havde desuden taget kombinationer med W, F og G for at vinde tid. For at sikre at der er numre til historiske nummerplader blev der i DMR reserveret forskellige nummerserier til de forskellige bogstavkombinationer og køretøjstyper. Til gengæld kan vi kun vælge registreringsnumre inden for disse reserverede serier, også selv om man kan dokumentere at ens køretøj oprindelig har haft et nummer uden for disse serier. Blandt andet også derfor strøg man ordet ”korrekt”.  

 

Hvis du vil vide mere…   Er du velkommen til at ringe til Michael Deichmann, der arbejder med erklæringerne og hjælper motorstyrelsen med korrekte numre og nummerpladetyper til varevogne, påhængsvogne, traktorer mm.  

 

Der er telefontid alle hverdage 18 – 19 på 71 70 35 25.

 

Hvis du vil læse mere om historisk forvaltning af nummerplader kan vi anbefale hjemmesiden nrpl.dk .

Del dette nyhedsbrev med familie, venner og bekendte, ved at bruge en af disse muligheder:

 

 

Udgivelse af Motorhistorisk Samråds nyhedsbreve er venligst stillet til rådighed af