Stor stigning i veteranafgiftskroner til statskassen

 Efter 3 år med de mange markante ændringer til Registreringsafgiftsloven, har vi været meget spændte på hvordan det hele har udviklet sig. Resultatet af de undersøgelser kan vi nu offentliggøre i dette nyhedsbrev ud fra data vi har modtaget fra Motorstyrelsen.  

 

Ud over at ændringer til lovgivningen medførte, at det forhadte originalitetskrav blev afskaffet, og det meget urimelige forhøjede tillæg for brændstofforbrug røg samme vej for veterankøretøjerne,  fandt der også en del andre ændringer sted, der både var godt og skidt.  

 

Det gode var, at man for alle biler, nye som gamle, indførte et nyt skalaknæk, der bevirker at rigtig mange af de ældre veterankøretøjer kun skal betale 25% i registreringsafgift ved import. På den anden side øgede man det, der kaldes ”brugsværdien” for en veteran, fra 40% til nu 75%. Brugsværdien er det samme som afgiftsgrundlaget. Det fik den konsekvens, at de yngste veterankøretøjer, navnlig de dyreste, fik en markant afgiftsstigning. Gennem flere år har myndighederne både skullet beregne afgiften af den nuværende handelsværdi, og samtidig beregne afgiften af den oprindelige nypris reduceret til brugsværdien. Den laveste værdi af de to, er den der derefter udgør afgiftsberegningens grundlag.  

 

I dag er veterangrænsen, i afgiftsmæssig sammenhæng, årgang 1989 og ældre. Bilerne blev meget dyre op gennem firserne, så dyre at de yngste veterankøretøjer i dag har en meget højere nypris, end det man typisk kan få for dem i almindelig handel. Vi har derfor undersøgt, hvor mange der betalte efter den aktuelle værdi, og hvor mange der stadig kunne udnytte ”veteranfordelen” på nu 75% reduktion. Vores undersøgelser gav os dog også et indblik i en helt anden problemstilling; De ændrede afgift har øget veteranernes afgiftsbetaling ganske betragteligt.  

 

Vi har modtaget data fra Motorstyrelsen, hvor de har set på den samlede mængde af afgiftsberegninger for hele året 2023. Det første vi kan notere os er, at der i alt er gennemført 1128 beregninger. Det er et ret kraftigt fald i forhold til den seneste opgørelse vi har for årene 2015, 2016 og 2017, hvor der var 1422 afgiftssager i gennemsnit per år.  

 

Af de 1128 beregninger, er der trods alt 90% der har kunnet drage nytte af den lavere veteran-brugsværdi. De sidste 10% har betalt afgift efter samme parameter som øvrige brugte biler (dog uden tillæg for Co2-udledning).  

 

Af tallene fra Motorstyrelsen fremgik det endvidere, at den højeste veteranafgift der er betalt i 2023, er 832.845 kr. Den laveste er en af 0-afgørelserne. Gennemsnittet for de 1128 beregninger er opgivet til 28.050 kr. Det giver et afgiftsprovenu til statskassen på 31.640.000.

 

Tager vi tallene fra frem fra 2015-17, kan vi se at den gang var afgiftsgennemsnittet på 14.891 kr. (vel at mærke den gang inkl. Brændstoftillægget). Det har givet et årligt afgiftsprovenu til statskassen på kr. 21.184.000.

 

Tallene taler derfor sit tydelige sprog; Trods et fald i antallet beregninger på lidt mere end 20%, er afgifterne til staten blevet 10 millioner kroner større på veteranafgifterne alene. Den store synder er den forhøjede brugsværdi, der tydeligvis ikke opvejer det nye mindre skalaknæk.  

 

Johnny B. Rasmussen

Sekretariatsleder

 Direktør Jørgen Rasmussen (Motorstyrelsen) og Direktør Stefan Søsted (Færdselsstyrelsen) i dialog med autobranchens mange fremmødte interessenter

 

Midt i en snitflade mellem to styrelser

Gennem vores samarbejde med Motorstyrelsen og Færdselsstyrelsen, er vi også en del af det panel af eksterne deltagere der inviteres til de to styrelser, kalder for Snitflademøder. Man har fundet ud af at der er række tilfælde hvor sager så at sige hviler mellem to stole, hvor der ikke er klare afgrænsninger for om en sag skal behandles af denne ene part eller den anden, eller hvor der måske er modstridende måder at håndtere individuelle køretøjer på.  

 

Det siger nærmest sig selv at møder som disse, hvor branchen har mulighed for at tage de overordnede problemstillinger frem, så begge styrelser forholder sig til dem, er guld værd når man skal finde løsninger. Motorhistorisk Samråd deltog i marts måned i det tredje snitflademøde for branchen. Det blev denne gang afholdt på Copenhagen Towers i Ørestaden. Også denne gang var der et meget bredt udsnit af branchen til stede, men Motorhistorisk Samråd var som vanligt den eneste organisation der repræsenterede de historiske køretøjer.  

 

Vi blev orienteret om status for de mange udfordringer hele branchen har med det Digitale Motorregister (DMR). Vi blev ligeledes orienteret om det kommende nye Køretøjstekniske Register. Sidstnævnte formodes at gå i luften i 2026, og formodes at skulle indeholde tekniske data om alle køretøjer, også dem som ikke er indregistreret i dag.  

 

Den færdige udgave af de nye Detailforeskifter for Køretøjers indretning, udstyr og anvendelse, er for tiden under bearbejdelse i EU, man forventer at tidsplanen holder med implementering i juli 2024. Den nye opdaterede VOSAK (Vejledning Om Syn Af Køretøjer), kommer ud samtidig med.  

 

En del af mødet er en bordet-rundt, hvor man hver især får 5 minutter til at fortælle om aktuelle oplevelser de to styrelser imellem. Det er endnu en gang meget interessant hvor mangfoldige og ikke mindst hvor forskelligartede problemerne er i branchen som helhed. De to styrelser tog flittige notater, og vil vende tilbage med svar ved en senere lejlighed. Disse svar vil vi vende tilbage til i et senere nyhedsbrev.  

 

Vi kunne blandt andet forstå at feltet til beskrivelse af et køretøjs konstruktive ændringer var blev låst for offentlig adgang. Det hænger sammen med at visse ændringer på et køretøj, eksempelvis hvis køretøjet er ombygget til handikapkørsel, på grund af en ejers manglende hånd eller et ben. Det vil være personhenførbare oplysninger, og dermed en omgåelse af GDPR-forordningen, hvis disse oplysninger kan læses deri. Det er i øvrigt af samme grund, at man ikke længere kan læse det enkelte køretøjs periodevise afgifter.  

 

Et af forslagene fra salen var et tværministerielt samarbejde, eller en arbejdsgruppe departementerne imellem. Det vil være et tiltag Motorhistorisk Samråd også ville bifalde.

 

Johnny B. Rasmussen

Sekretariatsleder

Del dette nyhedsbrev med familie, venner og bekendte, ved at bruge en af disse muligheder:

 

 

Udgivelse af Motorhistorisk Samråds nyhedsbreve er venligst stillet til rådighed af