4th Pan European Automotive Heritage Conference 

En af Danmarks sønner er motorhistorikeren Anders Ditlev Clausager. Han har haft en imponerende karriere indenfor motorhistorie, hvor han siden 1979 først var tilknyttet British Motor Industry Heritage Trust som arkivar og fra 2000 12 år som ledende arkivar hos Jaguar Daimler Heritage Trust. Der er sikkert mange ejere af britiske køretøjer, der gennem tiderne har fået certifikater på deres køretøj via Anders. 

 

Anders har et projekt i FIVA regi, nemlig en tilbageværende konference om europæisk motorhistorie der skulle holdes hvert 2. år. Man lagde ud i Mulhouse i 2017 og i Den Haag i 2019. Så kom der en COVID pandemi på tværs, men i 2022 var man tilbage og holdt konferencen i Torino og i år var det så i Autostadt i Wolfsburg. 

 

Autostadt er et oplevelsesunivers omkring biler og især VAG biler. Hvert af mærkerne har deres egne pavilioner, der er museum, restauranter og konferencefaciliteter. Vores blev afviklet i hvad der til daglig også var en biograf. ”Lærredet” var en LED skærm, der for TVAs bagskærm til at ligne et mini-tv – det var virkelig en flot sceneopbygning og som icing on the cake kunne vi lige vifte lidt med Dannebrog, da der på scenen var 2-3 Arne Jakobsen ”Svane” stole. 

 

Konferencen var over 2 dage og deltagerne var et bredt udsnit af både professionelle/akademiske motorhistorikere og nogle glade amatører som jeg selv fra Europa og også USA.  

 

Det samme var tilfældet med de der holdt indlæg. Der var også danske indlægsholdere. Anders Clausager fortalte om ”Veterankøretøjsbevægelsen i Storbritanien fra 1909 til dato og Jens Møller Nikolajsen fra DVK, fortalte om hans arbejde med at vriste hemmeligheden bag Citroens nummerering af chassis, byggenummer og karosserinummer ud af Citroens arkiver. Det var så blevet til en vist meget populær bog blandt Citronister herom med tabeller over samtlige Traction Avants og deres numre.

 

 

Skal jeg fremhæve et af de andre indlæg var det direktøren for Audi Tradition, Stefan Trauf, der fortalte om deres bygning af Auto-Union type 52. Det var en planlagt topmodel i Auto-Union med en V16 motor og et super-aerodynamisk karosseri lige efter Paul Jaray principper. Tiden var 1939 og bilen blev aldrig bygget, for en vis Adolf startede hvad der blev anden verdenskrig – altså indtil nu. Audi Tradition fik Crosthwaite & Gardiner til at stå for selve opbygningen.

 

 

Resultatet blev fremvist på årets Goodwood hvor en eller anden dansker ved navn Kristensen kørte et par runder i vognen. 

 

Der blev talt om at der senere ville komme et hæfte med alle præsentationerne, men jeg har ikke andre informationer om dette. Andre rygter ville vide at det måske bliver på Sommers Automobile Museum i 2026 – vi får se. 

”Nej, det er ikke i Polen!” 

Når man mødes ude i virkeligheden til træf mm. bliver jeg tit mødt med opfattelsen af, at vores historiske nummerplader produceres i Polen. 

 

Nej! De produceres ikke i Polen, men af Muldenthaler Emalierwerke Gmbh, der ligger i den lille by Penig tæt på Chemnitz i det sydøstlige Tyskland! OK ok – det er det gamle Østtyskland, så der er lidt Østeuropa over det, men det mærker man altså ikke noget til, her 35 år efter at Muren faldt! 

 

Det har længe været et ønske at komme ned at besøge fabrikken, og da jeg allerede var 2/3 af vejen i Wolfsburg, som deltager i FIVA konferencen om motorhistorie, fik jeg arrangeret at besøg om mandagen efter konferencen. Virksomheden er startet i 1887, og deres hovedprodukt er emaljerede skorstensrør, så har du købt sådan et til din brændeovn, er det meget muligt, at det er produceret i Penig. De har imidlertid en pæn produktion af emaljeskilte og vores nummerplader produceres af denne afdeling. Lederen af skilteafdelingen er Katrin Engert, som var min vært ved besøget.

 

 

Muldentaler indgik i 2008 i en virksomhedsgruppe EHS, hvor det østrigske firma Ernst Hörtnagl u. Söhne, der også blandt andet fremstillede skorstensrør, og i dag er alt metalarbejde samlet i den østrigske virksomhed både hvad angår skorstensrør og vores nummerplader. De ”rå” nummerpladeemner kommer til Penig i pallerammer. 

 

 

Type 4 – 6 er alle emaljerede nummerplader, og det var den proces jeg så og fik beskrevet, og den færdige nummerplade kommer 3 gange i ovnen, før den er færdig! 

 

Først slibes kanterne på nummerpladeemnet for at fjerne eventuelle grater og skarpe kanter fra smedearbejdet. Herefter sprøjtes de med en grunderemalje, der har god vedhæftning til stålet. 

 

 

Herefter kommer pladerne ind i ovnen og ”bages” ved 820 °C. Når de er klar, tages de ud af ovnen og køles af. Herefter påføres slutfarven hhv. gul, sort eller begge dele afhængig af, om der er en varevognsplade, personvognsplade eller papegøjeplade. Igen bages de ved 820 °C, og når de er kølet ned, er de klar til at få bogstaver og tal på. 

 

Den enkelte nummerplade starter egentlig bag vinduerne i facaden ovenfor, hvor der sidder en medarbejder og lægger den enkelte nummerplade op i et grafisk program. De nye tegninger, som Motorhistorisk Samråd fik udarbejdet til det forrige EU-udbud, anviser nøje, hvordan de enkelte tegn skal placeres på pladen og i forhold til hinanden. Formålet her er at producere en stencil, der efterfølgende kan overføres til en silkeskærm. De enkelte stencils er nok omkring 70 x 100 cm, så der kan være mange nummerplader på sådan én silkeskærm. Det er så en del af forklaringen på leveringstiden – Der skal lige være det rigtige antal plader i ordre, så man har en hel silkeskærm, før man går i gang. Det er også derfor leveringstiden kommer ned mod 4 uger i foråret, hvor antallet af bestillinger er klart større end i efterår og vinter. Der laves dog også andre opgaver, for eksempel gadeskilte med vejnavne eller husnumre. 

 

 

Når nummerpladerne er sat op på det tilgængelige areal, printes resultatet ud på en transparant film i en stor printer. 

 

Transperanten overføres til silkeskærmen i en fotokemisk proces som ved al anden silketryk. Silke er blokeret med en substans, som kan skylles ud de steder der var sorte på transparenten, så det er her teksten skal være. Jeg skal ikke komme nærmere ind på hvordan silketryk/serigrafi virker, der er flere fine videoer på Youtube, der viser hele processen. 

 

 

 

Nu var mit besøg jo planlagt, så de venlige folk på Muldenthaler havde sørget for at de havde et par nummerplader, de kunne vise mig, hvordan de blev lavet. Her viser jeg produktionen af en gul nummerplade, som i læsende stund nok sidder på en 1963 Ford F250 som bor på Midtsjælland. 

 

Det gule råemne placeres under silkeskærme og placeringen kontrolleres nøje med en passer så tegnene kommer til at sidde korrekt på pladen. 

 

 

 

Herefter ”bages” pladen en sidste gang ved 780 °C – lidt under de forrige, så grundfarven ikke flyder sammen med tegnene. 

 

Når det aktuelle batch af nummerplader er fremstillet, sendes de til Ketner-Utsch i Glostrup. Herfra sendes de til de 4 motorcentre Motorstyrelsen har, og de giver bestillerne besked om, at deres nummerplader er klar til afhentning. Bor de lidt langt væk fra motorcenteret (og der er langt fra Åkirkeby til Høje Tåstrup for eksempel) kan de bede Motorcenteret sende dem til en lokal nummerpladeoperatør, typisk en synsvirksomhed. Alle disse processer tager jo tid, så der kan nemt gå en uge eller 1½ med den logistik. Den viste gule nummerplade landede i Høje Tåstrup en god uge efter mit besøg.  

 

De første nummerplader fra 1903 til 1930 var malede jernplader. Frem til 1921 skulle bilejeren selv lade pladen fremstille og fra 1921 var det de lokale politimestre der lod disse fremstille. Levetiden for disse plader var relativt kort, da de simpelthen rustede. 

 

De moderne historiske nummerplader af denne type produceres i dag med pulverlakerede aluminiumsplader og bortset fra materialerne er processen noget den samme som til emaljepladerne. Først pulverlakeres pladeemnet med hhv. hvid eller sort og tal og bogstaver overføres så med silketryk. Pulverlakering kræver også varmebehandling dog ikke så høje temperaturer som emaljen.   

 

Disse pulverlakerede plader fremstilles ikke hos Muldenthaler, men er outsourcet, da de ikke selv har udstyr til pulverlakering. Derfor kunne jeg ikke se hvordan de blev produceret, men som sagt er meget af processen lig den for de emaljerede plader. 

 

 

Michael Deichmann
Bestyrelsesmedlem

Link til download af ovenstående billeder i større opløsning, til brug i tryksager og andre medier:

• https://motorhistorisk.dk/wp-content/uploads/2024/11/MhS-Nyhedsbrev-December2024-FIVA-A-JMN.jpg

Billedtekst: (Foto: FIVA/Anej Ferko)

• https://motorhistorisk.dk/wp-content/uploads/2024/11/MhS-Nyhedsbrev-December2024-FIVA-B-Scenen-scaled.jpg

Billedtekst: (Foto: MhS)

Del dette nyhedsbrev med familie, venner og bekendte, ved at bruge en af disse muligheder:

 

 

Udgivelse af Motorhistorisk Samråds nyhedsbreve er venligst stillet til rådighed af